Pærfekt Gin og Croquis
på Kulturmødet Mors

Kom og tegn pærfekte kroppe i alle former og størrelser, mens du drikker gin & tonic brygget på krumme agurker. Kropsidealer sættes fri, og selvhad sendes til tælling, når vores pærfekte croquismodeller stiller sig til rådighed for kunsten. På scenen er også et panel af kendte gæster, som tegner med og tager del i samtalen om mangfoldighed og perfekthedskultur. Kan vi aftabuisere kroppen igennem en blyantsstreg? I dagens panel sidder Benjamin Boe Rasmussen, formand Dansk Skuespillerforbund og Simon Toftgaard Jespersen, bestyrelsesformand i Muskelsvindfonden.

Det hele foregår ved Scenekunstens Hus fredag d. 25. august kl. 17.30. 

Pærfekt er et opgør med idealer om det perfekte. Idealer de fleste af os ikke kan eller har lyst til at leve op til. Pærfekt vil starte en fortælling om, at fejl og rynker er en del af livet, en del af det autentiske. Det er en opfordring til at lægge Instagram-filtrene fra sig, sænke skuldrene og acceptere, at vi selv og livet er fejlbarlig.

Pærfekt er Muskelsvindfondens koncept, og vi inviterer dig med.

Kontakt Muskelsvindfonden for en pærfekt samarbejdsaftale.

Kontakt os

Kongsvang Allé 23, 8000
Aarhus C
Tlf 89 48 22 22
info@muskelsvindfonden.dk

Find os på

Facebook og Instagram